Wordpress Hjemmeside

2 år siden |  0 comments  |  Blog

Her får du lige en kort introduktion til begrebet wordpress hjemmeside - spring dem over hvis du hellere vil i gang med det samme WordPress er det man kalder et Content Management System (også kendt som et CMS-system) og er et system man installer på sit webhotel. WordPress er ekstremt populært, og de nyeste tal viser at WordPress står for 1/5 af alle hjemmesider på internettet. Den nemmeste måde at forstå det på er at man har et webhotel, der fungerer ligesom en computer, bare på nettet. Her ”installerer” man så WordPress, og man kan så ”køre programmet” når man laver sin hjemmeside. Det er lidt det samme som hvis man lavede sin hjemmeside med et af de onlineværktøjer vi nævner længere nede – forskellen er bare at det her er dig selv der installerer systemet i stedet for at lave din egen hjemmeside på et system andre har installeret. Det giver dig nogle bedre muligheder både i form af pris, men også i forhold til hvad du kan gøre med siden og hvordan du kan tilpasse den. Alle der har bare den mindste smule mod på at sætte sig lidt ind i det og lære et nyt system bør lave deres egen hjemmeside med WordPress. Det er langt den billigste løsning, det er ikke særlig svært, det er en løsning der er fremtidssikret og så har du muligheden for at tilpasse din side lige sådan som du vil have det. Og fordi systemet er så udbredt er det nemt at få professionel hjælp til meget billig penge, ligesom der er mange gratis guides tilgængelige på internettet. Hvis du virkelig ikke vil bruge et par timer på at lære et nyt system at kende og du får kuldegysninger ved tanken om webhoteller bør du i stedet lave en gratis hjemmeside med et af de online værktøjer vi henviser til i vores guide. Find et webhotel Installer wordpress Opsæt wordpress For at installere WordPress skal du have et webhotel, din online ”harddisk” hvor WordPress skal ligge på. Der er mange forskellige webhoteller på nettet, og har du allerede et kan du fint bruge det. Vi anbefaler Unoeuro, og bruger det selv til alle vores hjemmesider da det både er billigt, driftsikkert, nemt at finde ud af, og har rigtig god support. Et webhotel hos dem koster kun 1 euro om måneden + moms (deraf navnet Uno Euro – i danske kroner er det under en flad 10’er) og det fås ikke billigere andre steder. Det er rigeligt at bestille et Bronze Webhotel, det har al den plads og kraft du får brug for. Guiden her viser dig hvordan du nemt og hurtigt kan installere WordPress på et Unoeuro webhotel. Har du et andet webhotel kan det være at de forskellige steps er lidt anderledes. Når du først logger ind ser skærmen sådan her ud, og du skal nu vælge 1-Click Nu kommer der en række forskellige CMS-systemer frem som du kan installere. Her skal du så vælge WordPress. Nu kommer du til den sidste skærm. Du er næsten færdig – så nemt går det. Under oplysninger skal du udfylde følgende: Administrators login: Det er det navn du vil logge ind med. Bare lad det stå som admin Password: Skriv det kodeord du vil bruge til at logge på din hjemmeside med Administrators e-mail: Skriv den e-mail som skal være tilknyttet siden og som du f.eks. skal bruge hvis du glemmer dit kodeord. Site’s name: Skriv hvad din side skal hedde. Interface language: Det sprog du vil have din WordPress installation på. Vælg dansk Klik på installer nu, vent et minuts tid, og voila, nu har du lavet din helt egen hjemmeside i WordPress, og kan logge på og begynde at skrive. Mange af tingene i WordPress giver lidt sig selv, men har man brug for lidt yderligere hjælp ka man med fordel kigge på følgende links: WordPress kursus på Dansk – Begynder guides (bemærk dog at nogle af videoerne er lidt gamle Hvis du har spørgsmål til din nye wordpress hjemmeside så skriv en kommentar herunder og så forsøger vi at besvare den :-)

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

6 måneder siden

Pas godt på elektronikken og andre skrøbelige ting under flytning

Er du i gang med et flytteprojekt? Uanset hvilken type flytteprojekt, du er undervejs med, er der mange ting at have med i overvejelserne. Planlægning er enormt vigtigt for at sikre sig, at flytningen forløber så gnidningsfrit som muligt. Er du e...

7 måneder siden

5 gode grunde til at flere vælger at købe deres tøj online

Rigtig mange danskere er begyndt at handle rigtig meget online. Nyere tal fortæller, at internethandlen er steget meget i løbet af de sidste år. Og blandt andet tøj er én af de ting, som vi er begyndt at købe og få sendt hjem. Det er der faktisk fler...

8 måneder siden

5 gode råd til dig der skal købe elektronik

Er det ved at være tid til at opgradere dit elektroniske udstyr? Skal du derfor ud og kigge efter nye højtalere, en ny computer, et nyt TV eller lignende? Så kan du med sikkerhed drage fordel af at læse følgende 5 gode råd til dig, der skal foretage...